• Projektorganisation

Projektorganisation

Firmaet arbejder i en matrixbaseret projektorganisation, som sikrer fleksibel, effektiv og præcis ressourceallokering på hvert projekt. AET har etableret detaljerede procedurer for udførelse af alle aktiviteter på et projekt for at sikre, at en given levering leveres til tiden og i den aftalte kvalitet.

 

En projektgruppe etableres tidligt i forløbet for at styre projektet. Projektgruppen omfatter én eller flere repræsentanter fra hver af de involverede afdelinger. Gruppen koordinerer og tager sig af alle projektopgaver og er ansvarlig for overholdelse af de kontraktlige forpligtelser mht. kvalitet og tidsplan. Gruppen ledes af en projektansvarlig, som skal sikre en effektiv forbindelse mellem projektgruppen og ledelsen, kunden og andre eksterne partnere.

 

Projektlederen udpeges allerede i slutningen af salgsfasen og han deltager i de sidste tekniske og kommercielle forhandlinger.  

 

Senest en måned efter, at en kontrakt er blevet underskrevet, skal projektlederen forberede en overordnet plan for hele projektet. Planen skal indeholde en tidsplan for alle hovedaktiviteter i projektet. Planen skal desuden indeholde en oversigt over alle eksterne hoved-milepæle og interne engineering milepæle samt en betalingstidsplan. Denne plan udgør basis for en mere detaljeret planlægning og ressourceallokering for projektet.

Projektgruppen afholder hyppige møder for at kunne styre og koordinere de forskellige opgaver i projektet. Derudover afholdes der regelmæssige projektmøder med hele projektgruppen for at sikre, at alle medlemmer tager ejerskab i projektet.

Projekts økonomi følges tæt igennem hele projektperioden. Projektgruppen følger op på budgettet én gang om måneden. Ydermere revideres projektets økonomi af ledelsen hvert kvartal.

 

Efter at projektet er overdraget til kunden, indgår projektet i garantiperioden, som varetages af AET's idriftsætningsafdeling. I garantifasen udføres der regelmæssig kontrol af anlægget for at kunne supportere kunden på bedst mulig måde og for at kunne samle mest mulig erfaring til gavn for fremtidige projekter og mulige operative ændringer på eksisterende anlæg.

 

Alt i alt har AET  velfungerende og gennemprøvede projektprocedurer, som er tæt knyttet til hvert projekt. Firmaet har ligeledes opnået en betydelig referenceliste af projekter leveret til tiden, samtidigt med at kvalitet og performancekrav er opfyldt og at budgettet er overholdt. 

For hvert projekt etableres en dedikeret projektgruppe, som følger projektet gennem alle dets faser. 

En effektiv projektkoordination er afgørende for den rettidige levering af ordren. 

www.aet-biomass.dk
  //  Hjem   //  Om AET   //  Projektorganisation
  • Aalborg Energie Technik a/s
  • Alfred Nobels Vej 21F
  • DK-9220 Aalborg Øst, Danmark
  • Tel +45 96 32 86 00
  • aet@aet.dk