AET og JG Pears (Newark) Ltd fejrede First Fire på JG Pears anlægget den 5. december

 

Én af de store milepæle blev markeret, da man afholdt First Fire på biomassekraftvarmeværket i nærheden af Newark, Nottinghamshire i England.

 

Til at markere begivenheden fik Alistair Collins, driftsdirektør hos JG Pears (Newark) Ltd., overrakt den officielle tændstik. I tidens ånd startede han dog forbrændingen via en app på en iPad.

 

 

Alistair Collins, driftsdirektør hos JG Pears (Newark) Ltd. og Hans Erik Askou, administrerende direktør hos Aalborg Energie Technik a/s lykønsker hinanden ovenpå en vellykket First Fire.

Alistair Collins, driftsdirektør hos JG Pears (Newark) Ltd. og Hans Erik Askou, administrerende direktør hos Aalborg Energie Technik a/s lykønsker hinanden ovenpå en vellykket First Fire.
 

 

Den 24. august 2016 underskrev Aalborg Energie Technik a/s en stor kontrakt med JG Pears Power Ltd. på en EPC-leverance af et biomassefyret 42 MW/12 MWe.

 

Leverancen omfatter alle dele af kraftvarmeværket, så som brændselslager, brændselshåndtering og indfyringssystem, AET-Forbrændingssystem og AET-Biomassekedel, dampturbine, luftkølet kondensator, røggasrensningssystem, PLC-styring, SCADA-system og bygninger. Anlægget er udstyret med et effektivt SCR-system for at sikre lave emissionsværdier.


Ved at opføre dette kraftvarmeværk, vil JG Pears anlægget erstatte 90% af de fossile brændsler, som tidligere blev anvendt på den tilstødende fabrik, som oparbejder animalske biprodukter, hvilket sparer betydelige mængder af CO2-emissioner.
Anlægget vil forsyne JG Pears fabrik ved Low Marnham, Newark, med damp og elektricitet. Kraftvarmeværket vil også bidrage til Storbritanniens energibehov ved at producere i gennemsnit 7 MWe, hvoraf en del vil blive brugt på den tilstødende fabrik og den overskydende elektricitet eksporteres til det nationale elnet.

 

Overdragelse forventes at finde sted i begyndelsen af 2018.

AET og JG Pears (Newark) Ltd fejrede First Fire på JG Pears anlægget den 5. december
DE SENESTE IDRIFTSATTE PROJEKTER
Zignago Power s.r.l. - stor succes med grøn energi i Italien.
Zignago  Power kraftvarmeanlægget, - et 49MW kraftvarmeværk ejet /drevet af Zignago Power s.r.l., ejet af Marzotto famileimperiet og har siden det blev installeret i 2013, haft en meget høj rådighed (98,8%). Anlægget benytter affaldstræ og agroaffald såsom halm, miscanthus og majs. >Read more
Zignago Power s.r.l. - stor succes med grøn energi i Italien.
www.aet-biomass.dk
  • Aalborg Energie Technik a/s
  • Alfred Nobels Vej 21 F
  • 9220 Aalborg Øst, Danmark
  • Tel +45 96 32 86 00
  • aet@aet-biomass.com