Endnu et idriftsat AET SNCR DeNOx System

 

AET har i NOV 18 idriftsat endnu et kundetilpasset AET SNCR DeNOx System til at reducere NOx emissioner; denne gang hos De Danske Gærfabrikker i Grenå (DK) til deres faststoffyrede kedel.

De Danske Gærfabrikker (DDG) producerer 25.000 ton gær om året, døgnet rundt. Gærproduk­tionen er en følsom fedbatch fermenteringsproces, bl.a. med sterilisering, gærkar, dyrkning, centrifugering og filtrering. Ved gærproduktionen må temperaturerne kun svinge ganske lidt og derfor overvåges den i øvrigt højautomatiserede proces døgnet rundt.

 

Udfordring for DDG - løsning fra AET

Da DDG skulle til at brænde kul kontinuerligt på deres 15 MWt kedel, skulle kedlen optimeres med hensyn til emissioner, herunder NOx-emissioner for at opfylde myndighedernes krav.

 

For at designe det mest effektive kundetilpassede SNCR system udførte AET en on-site test med forskellige placeringer af NOx-lanser i fyrrummet, bl.a. ud fra fyrrummets udformning, rist, sekundærluftindblæsning samt temperaturudvikling i fyrrum.

 

Det blev ud fra forsøget påvist, at ammoniakvand var et optimalt NOx reduktionsmedie, idet det ikke laver saltaflejringer i kedlen og ikke giver øgede CO emissioner.

 

Testen blev udført i MAR 2018 og verificeret af tredjepart. Ordren blev modtaget i APR 2018, anlægget blev idriftsat under hensyntagen til at undgå unødvendige driftstop i DDG's produktion og anlægget er afleveret NOV 2018.

 

AET SNCR DeNOx Systemet

AET SNCR DeNOx Systemet er en integreret del af kedelstyringen, idet dette er lavet i det eksisterende ABB styresystem for kedlen. AET SNCR DeNOx Systemet reducerer NOx-emissionen med ca. 25%, så det nuværende emissionskrav kan imødegås. AET's SNCR DeNOx System er designet til at kunne reducere endnu mere.

 

Anlægget er særdeles pålideligt og kører uden problemer, idet AET SNCR DeNOx Systemet, som er lavet i rustfrit stål, bl.a. blev tilpasset vores kedel. Anlægget kan desuden håndtere de hurtigt varierende dampudsving, vi oplever pga. den batch baserede proces, udtaler teknisk chef Jack Domino.

 

Anlægget består i al sin enkelthed af en beholder til ammoniakvand, reguleringstavle, inddysningslanser i et niveau i fyrrummet, NO måler og styresystem.

 

Firmaerne bag

De Danske Gærfabrikker, der udspringer fra De Danske Spritfabrikker, er i dag ejet af det canadiske familieejede Lallemand Inc., som beskæftiger 2.900 mennesker i 40 forskellige lande.

 

De Danske Gærfabrikker fremstiller en stor mængde bagegær, der afsættes til brødindustrien, lokale håndværksbagere og dagligvarebutikker. Derudover producerer De Danske Gærfabrikker specialiteter som vingær, gærekstrakter og gær til dyre- og humanernæring.

 

Aalborg Energie Technik a/s (AET) er et førende, uafhængigt ingeniør- og entreprenørselskab, som leverer og servicerer biomassefyrede anlæg, herunder også emissionsforbedrende systemer.

 

Forretningen omfatter design, ingeniørarbejde, levering og service af anlæg fyret med alle former for biomasse. AET Biomassekedler og AET Forbrændingssystem er baseret på mere end 30 års praktisk erfaring med industriprocesser, dampgenerering og biomasseforbrænding.

 

AET har et anerkendt ry for levering af biomassefyrede anlæg med exceptionelt høj effektivitet, høj rådighed, høj brændselsfleksibilitet og lave emissioner.

 

Kontakt:

Serviceingeniør: Kjeld Arendt, kAr@aet-biomass.com, +45 23 23 71 29

Marketingchef: Frank Scholdann Lund, fsl@aet-biomass.com, +45 26 30 07 34.

Endnu et idriftsat AET SNCR DeNOx System
Produtionen af gær
Produtionen af gær
DE SENESTE IDRIFTSATTE PROJEKTER
Zignago Power s.r.l. - stor succes med grøn energi i Italien.
Zignago  Power kraftvarmeanlægget, - et 49MW kraftvarmeværk ejet /drevet af Zignago Power s.r.l., ejet af Marzotto famileimperiet og har siden det blev installeret i 2013, haft en meget høj rådighed (98,8%). Anlægget benytter affaldstræ og agroaffald såsom halm, miscanthus og majs. >Read more
Zignago Power s.r.l. - stor succes med grøn energi i Italien.
www.aet-biomass.dk
  • Aalborg Energie Technik a/s
  • Alfred Nobels Vej 21 F
  • 9220 Aalborg Øst, Danmark
  • Tel +45 96 32 86 00
  • aet@aet-biomass.com