• Nyheder
Østkraft ordrer brændselskonvertering til biomasse hos AET

AET har modtaget en ordre fra Østkraft på  ombygning af Østkrafts ca. 20 år gamle kedel. Ombygningen, samt montage og idriftsættelse, skal foregå fra juli – september 2016.

 

AET-udviklet Spreader Stoker gør effektiv co-firing mulig

Ved ombygningen bliver værket i stand til at fyre 100% biomasse eller 100% kul eller alle kombinationer herimellem, f.eks. 70% biomasse og 30% kul. Dette er muligt takket være AET's Combi Spreader Stoker.

 

AET har stor erfaring med ombygning og forbedring af anlæg: Bl.a. har AET før stået for en tilsvarende ombygning af anlægget VERDO i Randers, som siden 2009 har fungeret optimalt til stor tilfredshed hos kunden. Teknikere fra Verdo har i øvrigt stået for rådgivning af Østkraft i udvælgelsen af den bedste teknologi.

 

Hans Erik Askou, adm. direktør i Aalborg Energie Technik a/s, udtaler:

”I AET er vi glade for, at dette projekt nu kommer til realisering efter flere års projektarbejde. Vi er stolte over, at AET er valgt til at stå for kernedelen af projektet, nemlig levering og ombygning af fyringsanlægget. Et velfungerende og konstruktivt samarbejde blandt alle involverede er AET's tilgang for at nå i mål til tiden med et velfungerende og fleksibelt anlæg. Konceptet er velafprøvet, blandt andet i et tilsvarende projekt, vi tidligere har gennemført for Verdo i Randers.”

 

 

SLUT

 

For mere information om projektet

Hans Erik Askou, administrerende direktør, askou@aet-biomass.com, +45 9632 8632

 

For mere information - presse

Erik Flemming Hansen , salgs- & marketingdirektør, efh@aet-biomass.com, +45 9632 8601

 

Om Østkraft

Østkraft er ejet af Bornholms Regionskommune og dermed alle bornholmere.

Østkraft sælger strøm til private og erhvervskunder -  både på Bornholm og i resten af Danmark. Mere end 4.500 kunder udenøs har valgt Østkraft som leverandør.

Gennem en række udviklingsprojekter bidrager Østkraft også til at gøre Bornholm til en endnu grønnere ø. Derudover vedligeholder vi gadelys, producerer fjernvarme og meget mere.
 

Om Aalborg Energie Technik (AET)

Det danske firma AET er en førende uafhængig ingeniør- og entreprenørvirksomhed, som leverer biomassefyrede kedelanlæg, kraftværker og kombinerede kraftvarmeværker i størrelsesordenen 25 til 170 MWth.

AETforretningen omfatter design, engineering, levering og service af anlæg fyret med alle former for biomasse. Det veldokumenterede AET brændselssystem er baseret på mere end 30 års erfaring med industriprocesser, dampgenerering og biomasseforbrænding.

Firmaet har et godt og anerkendt ry for at levere biomassefyrede kedler og anlæg med exceptionel høj effektivitet, høj rådighed, høj brændselsfleksibilitet og lave emissioner. I kombination med lave vedligeholdelsesomkostninger danner dette grundlaget for en rentabel forretning hos AET’s kunder.

 

Østkraft, foto af Niels Chr. Bohn Pihl
www.aet-biomass.dk
  //  Nyheder
  • Aalborg Energie Technik a/s
  • Alfred Nobels Vej 21F
  • DK-9220 Aalborg Øst, Danmark
  • Tel +45 96 32 86 00
  • aet@aet.dk